Livsglad

Magnus var først og fremmest Evigglad: Symptomerne på en gennemgribende ydmyghed og taknemmelig for livet. Han smilede altid og var altid glad, og det smittede. Hvor han fik den energi fra, ved jeg ikke og det har altid undret mig. Med så meget modgang og så mange gange at været blevet valgt fra, hvordan kunne han så blive ved med at være så oprigtig glad? Hurtig til tilgivelse og altid med en naiv positiv tilgang. Mange har sagt, at de ligesom ikke gav nok igen til Magnus. Nok ikke fordi de ikke gav noget, men fordi Magnus gav så meget. Han var typen der stod i skolegården og delte alt sit slik ud, uden at få noget selv. På mange måder misunder jeg ham den glæde hans liv var fyldt med, men hvis nogen havde fortjent at være lykkelig, så var det trods alt Magnus, som gav så meget.

Spejder

Magnus var først og fremmest spejder i hjertet. Han startede som ulv i 2. klasse og fik hurtigt alle drengene fra klassen med. Udendørslivet og ikke mindst bålet var favoritterne. Hvis man ikke kunne finde Magnus kunne man med fordel lede ved bålstedet. To gange Spejdernes Lejr, en tur til Schweiz og tyve andre lejre blev det til på de i alt tretten år han nåede, inden han sluttede som Bæverleder og Rover i den Kellerske Klan. Magnus tog bl.a. Diamantmærket, som er et af de højeste kursusmærker man kan tage som ung spejder. 

Da der manglede ledere hos Bæverne meldte Magnus sig med det samme, men med den betingelse, at han ikke skulle være alene om det. Gruppelederen hev ham med over til en anden der havde meldt sig. Hans far. Over de næste fem år opbyggede vi sammen Bæverne på ny, og da Magnus forlod os, var lederflokken på otte og mere end 60 bævere havde mærket hans omsorg.  

Vandhund

Magnus var først og fremmest en kæmpe vandhund. Det var ligegyldigt om det er svømmehallen, en sø, en å, Brejning havn eller Vesterhavet. 

På mange måder er det dejligt at vide, at Magnus' liv sluttede i en svømmehal. Et sted han var lykkelig. Hans rette element. Et sted han var tryg og glad.  

Man står ikke op ad vandet i en svømmehal. De lukker. Sådan var hans tanke og sådan var det også den søndag han døde. Han skulle lige have fem hop til. De skulle være perfekte. 

Airsoft player

Magnus var først og fremmest Airsoft player. En hobby han startede sammen med sin bedste ven Tobias. Igen er der tale om en udendørsaktivitet og den har efterladt mange minder i min have i form af små fine plastic kugler i alle mulige ting, men også som ar i en fars stolthed, da Magnus til sidst skød mere præcist end han selv. 

Der kom så mange fra Airsoftklubberne til begravelsen. Mange har skrevet og mange har doneret. Magnus har helt sikkert gjort indtryk og været vellidt. En af hans store sidehobbyer var at fikse, udbygge og modificere sine våben og udstyr sammen med vennen Tobias. Som en anerkendelse har Tobias arvet alt udstyret. 

Bjergged

Magnus var først og fremmest glad for naturen og specielt bjergene. På vandreturene med spejderne i Schweiz fik han kælenavnet "Tigerdyr" fordi han hoppede rundt fra sten til sten fuld af alt for meget energi. Vi har også vandret i Tyskland og i Norge og gået Gendarmstien, været på overlevelsestur på Samsø og han har fuldført spejdernes ugelange Diamant kursus. Hvis bare det foregik udendørs, så var han med.

Jeg kan huske da vi tog hjem fra Alperne på den sidste skitur inden hans konfirmation. Han vidste, at der ville gå nogle år inden vi fik råd igen. Han sad på bagsædet og kiggede ud af bagvinduet og græd lige så stille.

Videoen er fra vores sidste skitur sammen. Det er samme år som han dør. Vi er i Oberstdorf. Det er den sidste dag og en af vores sidste nedkørsler. Magnus, Camilla og mig. Sådan som vi altid sluttede af. Lige så stille sløjfe ned sammen på den blå. 

Bilentusiast

Magnus var først og fremmest vildt glad for biler. Uanset hvilken situation jeg finder Magnus i, så skal han lige tage et billede af en bil. Vi kan være på skiferie og ser en bil på parkeringen. Vi kan være i Bilka og så ser han en dér. Hvert tiende billede er af en bil.

Det kan være sportsvogne eller veteranbiler. Det kan være gejlede biler, bare smukke biler eller en poleret trucker.

En passion jeg ikke har delt med min søn. Det kommer helt sikkert fra Rahbek siden. Og den er udtalt. Han har det i generne og derfor var det da også nærliggende, da han fortalte, at han ville være chauffør. Selvfølgelig ville han det.

Det eneste omkring biler vi har delt er, at jeg finansierede hans kørekort hvorefter han totalskadede min bil. Den klaphat.

Gamer

Magnus var først og fremmest en passioneret gamer. Som næsten alle andre drenge på den alder, var Magnus glad for gaming. Sortimentet var bredt. Flyspil, bilspil, CS:GO, minecraft og meget andet. 

En at de sidste passioner var Eurotrucker, som han spillede sammen med vennen Cref. Sammen var de ved at uddanne sig til chauffører. 

Det startede småt med en gaming bærbar efter konfirmationen og derfra tog det ellers fat. Det er på Magnus' gaming computer, at denne side er lavet. Overpoweret!