Herunder er forskellig menneskers perspektiv på Magnus. De har alle spillet forskellige roller i hans liv og har forskellige historier
Det var et mirakel da du blev skabt ud af ingen ting. Det var et mirakel da du overlevede den meget komplicerede fødsel kun 27 uger inde i graviditeten og det var et mirakel du kom igennem kræftsygdommen i stadie 4S, kun et år gammel.
Livet var ikke nemt for dig. Udfordringer med dine forældre, problemer med indlæringen, ja problemer med livet generelt. Urimeligt mange gange er dine drømme blevet uopnåelige. Urimeligt mange gange er du blevet valgt fra. Urimelig mange gange har du måtte samle dig selv op. Det er et mirakel, at du forblev så hensynsfuld, glad, hengiven, hjælpsom, betænksom og kærlig. Intet kunnet tæmme dit hjerte af guld.
Du var en aktiv dreng. Kampsport, sejlsport, badminton, spejder, vandrede i bjergene og kørte offpist og på den sorte løjpe. Du var ikke en vågehals, men heller ikke bange. Jeg synes det er et mirakel du ikke allerede har taget livet af dig selv for længst. Du har fx totalskadet min bil og du er faldet ned fra et træ seks m oppe. Alle dine venner har mindst en historie mere.
Det er også et mirakel at du ikke døde umiddelbart i faldet fra 5 m tårnet d. 22 september 2024, men at du i stedet gav os fire dage til at møde dig i live en sidste gang. Vi fik mulighed for at synge, bede, græde, salve og binde bånd med hinanden på grund af det.
Fem dage senere skete der ikke mindre end 3 mirakler, da dit ultimative ønske resulterede i, at tre liv blev bevaret fra din organdonation. Som så mange gange før faldt din hjælpsomhed og hengivenhed på helt tilfældige. Mennesker du ikke kendte, men som havde et behov. Du havde øje for den enkelte, hjalp hvor du kunne og ofrede gang på gang dine egne behov til fordel for en anden, tilfældig.
Du er mit mirakel. Mit aftryk i verden. Der hvor jeg har placeret min energi og tid. Jeg har altid nydt dig og er blevet et bedre menneske af at være sammen med dig.
Jeg kan ikke huske en dag uden dig. Hele mit liv har du været med mig. Vi har altid været utrolig tætte og vi sagde alt til hinanden. Vi kunne virkelig rive håret ud på hinanden en gang i mellem, men det synes jeg bare var en del af charmen i vores forhold som
pseudotvillinger. Jeg har virkelig nydt den tid vi har haft og jeg vil gøre alt for at kunne give dig en krammer igen. Jeg savner dig vildt meget.
Det har været en ære at være din lillesøster. Alle går og siger, at jeg nu er blevet enebarn. Men jeg ved inders inde, at jeg altid vil have en storbror et eller andet sted som stadig sidder og passer på mig og siger dumme kommentarer. Magnus du var der ALTID når det hele brændte på. Du var den eneste der kunne trøste mig på den helt rigtige måde.
Hvor har jeg godt nok set meget op til dig. På mange områder. Vi gik til sejlsport sammen, vi gik til svømning sammen, vi gik til Taekwondo sammen. Vi har helt generelt bare gjort mange ting sammen, hvilket der har været en stor tryghed i for mig. Du har altid beskyttet mig. Altid. Du var en helt fantastisk storbror og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre. Du var lige det jeg havde brug for.
Du var også bare så hjælpsom. Når du så en der var ked af det, var du altid den første som prøvede at gøre personen glad igen. Få personen til at smile. Du gav ikke op. Kære storebror: Du er den smukkeste stjerne på himlen. Tak fordi jeg fik lov at være en del af dit liv. Tak fordi du havde en hjerte af guld.
Jeg husker tydeligt første gang jeg mødte dig. Aldrig har jeg mødt et menneske, der var så livsglad som du var. Jeg har selv altid været meget genert, men det stoppede bestemt ikke dig. Hele vejen rundt på avisruten snakkede vi som om vi altid havde kendt hinanden. Men det var kun takket være dig, for du stoppede i hvert fald ikke med at snakke ;) Vores kærlighed til hinanden blomstrede allerede fra første dag. Jeg smilede hele vejen hjem til Odense fra Brejning. Min krop var fyldt med en enorm følelse af glæde. Jeg var blevet forelsket i dig. Ikke bare lidt, men meget.
Der gik kun to dage mellem vores første møde, til vi igen var sammen i Brejning. Aldrig har jeg prøvet at savne et andet menneske så meget, på trods af, at jeg kun havde mødt dig en enkelt gang.
Det var den dag, to dage efter vores første møde, at du kyssede mig for første gang. Jeg kan knap nok beskrive den følelse der gik gennem min krop, men ordene: Glad, lykkelig, forelsket og fuldendt, siger bare en lille smule om, hvordan jeg havde det i det øjeblik. Det var kærlighed ved første blik. Vores kærlighed var og vil altid være ægte.
Vores første dage sammen var kun én ud af mange fantastiske øjeblikke du har givet mig. Jeg har nydt hele den tid jeg fik sammen med dig. DU fik mig til at føle, at jeg var speciel. DU fik mig til at føle, at jeg var god nok. DU fik mig til at føle, at jeg var elsket, helt enormt og oprigtigt. Det er alt sammen, fordi du var den du var. Ingen ord kan nogensinde beskrive godt nok, hvor fantastisk et menneske du var. Jeg håber at alle mennesker møder en som dig, selvom ingen bliver som dig.
Fem år og mange gode minder senere, havner vi et sted hvor jeg skal gå gennem livet uden dig. Alligevel bliver jeg glad når jeg tænker på, at jeg kunne overholde det jeg lovede dig fra starten - være hos dig resten af dit liv <3
Jeg bliver aldrig rigtig forelsket i små børn, men jeg faldt pladask for dig dengang du var 4-5 år og jeg sad sammen med din familie og spiste aftensmad. Vi fik kartoffelmos med kødsovs. Du fik noget mos på din finger og far gjorde dig opmærksom på det. Du ville slikke det af, men gaflen i din hånd ramte dig i panden og nu havde du også mos i ansigtet. Et minut inde i din redningsaktion, havde du kartoffelmos over hele kroppen, og far måtte stoppe dig: “Stooop Magnus. Vi tager det når du kommer i bad.”
Jeg har så mange kære og højt skattede minder om dig Magnus. Jeg føler glæde og velsignelse over at have tilbragt år, dage, timer og minutter i dit selskab. Jeg har altid nydt din iver efter at lære. Altid var du villig til at lytte og udfordre og kom tilbage med små videoklip vi kunne tale videre om. Billedet er fra Krakow, hvor vi brugte en uge på at lære fascismens grimme ansigt at kende. En dannelsestur jeg er meget stolt af.
Et sjovt eksempel på, at du lyttede efter, og tænkte over hvad der blev sagt, er fra da du var ca 6 år gammel. Du sidder ved spisebordet og laver opgaver. Mor laver mad og far står bag dig og hjælper dig. Men du er mere optaget af hvad mor laver, så far prikker til dig mens han gentagne gange siger: “Fokus! Fokus! Foookus….Fokus” Til sidst vender du dig mod far og siger: “Jeg hedder altså Magnus!” :)
Med garanti kan jeg garantere, at du altid vil have plads i mit hjerte. Når jeg ser jetfly vil jeg ærgre mig over, at vi ikke ser dem sammen, ærgre mig over, at jeg ikke kan dele når der sker nyt på nattehimlen. Jeg planter nattehimlen fra da du blev født oven på din gravsten. Man kan se Cassiopeia, Lillebjørn, Karlsvognen og Løven. Lad os fortsætte med at kigge op sammen.
Mit bedste minde om Magnus var da han er nyfødt. Alt for tidligt og vi besøgte ham på Neonatal afdelingen P3 på Kolding Sygehus. Han var for skrøbelig og vi må helst ikke komme for nær, men far kastede ham i mine arme. Magnus var en dejlig lille dreng. Glæde. Jeg var den første der får lov til at holde ham. Magnus var min og forblev det lige siden.
Magnus var glad for at opleve og for at se nyt. Han var derfor en velkommen og hyppig gæst på vores lille skib, når vi seljede rundt blandt de Sydsjællandske øer. Magnus elskede vand, så han badede hele tiden. Flere timer ad gangen og ellers var vi ude at gå tur og på opdagelse, som Magnus også elskede.
Magnus var også glad for at komme i Knutenborg Safaripark. Både dyrene og legepladsen trak. Han var også glad for vores hunde og var ofte med til hundetræning og i skoven og på tur. Det gik dog mere op i leg end i træning. Legebarnet Magnus kunne ikke få nok. Farmor og jeg har haft rigtig mange minder med Magnus. Farmor dør desværre få år før Magnus og heldigvis for hende, for det er næsten ikke til at bære. Hun var også rigtig glad for ham og specielt Magnus' kræftsygdom var hård for Farmor.
Mit sidste minde med Magnus er meget stærkt. Det er på hans 21 års fødselsdag, hvor han inviterer mig til Fredericia alene. Far og Lillesøster skal ikke med. Kun ham og Mig. Han viser mig rundt på volden og fortæller om fæstningen. Vi er også i Vejle og køber nye sko. Han prøver godt nok mange par. Er det ikke kun tøser som prøver så mange sko tænker jeg? Men han har kun et par og de er slidt op, så det næste par skulle jo være gode og de bliver i æsken. De gamle kan godt klare et par dage mere. Dagen slutter med Minigolf sammen med Far og Lillesøster og selvfølgelig vinder han. Til sidst inviterer han os til Vejle for at smage Danmarks bedste Burger på "Broéd og Bóf" i Latinerkvarteret.
Magnus var så glad og stolt og levende.
Du var min første ven i Danmark. I mange år sagde du, at jeg var din bedste ven.
Da vi var små spillede vi bl.a. Halo på Xbox sammen og det sjove var, at ingen af os kunne engelsk. Som konsekvens heraf ville vi altid sidde fast samme sted i allersidste bane og ikke ane, hvad vi skulle gøre. Så nåede vi altid frem til samme konklusion; at vi hellere måtte spille hele spillet igen forfra. Så kunne vi nemlig nok klare sidste bane næste gang vi kom til den.
Når du var på besøg hos mig, glemte du konsekvent noget. En gang var det din mobiltelefon og jeg opdagede det først, da den en tidlig søndag morgen vækkede mig ved at spille "Surprise motherfucker" ud i mit værelse, hvorefter jeg febrilsk skulle forsøge at neutralisere din alarm. Det lykkedes, men åbenbart ikke helt for 10 minutter senere ramte den samme liflige tone mine ører igen. Vi cyklede i skole sammen i årevis. Ofte også med Camilla - og med musik. Det var hyggeligt, selvom I to søskende ofte skulle skændes om et eller andet. Der var nogle oplagte fordele og muligheder i, at vi boede så tæt på hinanden.
Når jeg tænker på dig, så er det ord som åben, venlig og opsøgende der kommer frem. Du var en trofast ven. I perioder hvor noget var svært for mig (og du forstod det ikke helt), så bar du aldrig nag eller tog det personligt at jeg ikke havde tid/lyst/energi - men respekterede det blot og kom tilbage en anden dag.
Du var også sjov, Magnus. Måske var det ikke altid de far jokes du fyrede af - og dem havde du mange af, men derimod din tilgang til verden. Din snakkesalighed og åbenhed, der gjorde det morsomt at være sammen med dig. Jeg mindes en episode, hvor du snakkede hele vejen til skole om, hvordan din far nogle gange snakkede lidt for meget, og hvorfor det nogle gange godt kunne være lidt irriterende. Der var ofte noget, du ville vise mig og dermed dele med mig. Du havde også en tendens til “forelæsnings-samtale”, hvor du (arvet fra din far) kunne fortælle virkeligt længe om noget du var optaget af eller havde erfaret ny viden omkring. Der var damptromlen, lavalampen, boomrangen, stentyperne, skydevåbene osv. Noget der ikke kun kunne tales om, men også afprøves.
Jeg ved godt at det ikke altid var nemt at være dig. Og jeg tænker i dag, at jeg skulle have været bedre til at fortælle dig hvor meget jeg holdt af dig. Du var altid velkommen hér og jeg følte altid, at jeg var meget velkommen i dit liv, både i den ene og anden sammenhæng.
At have haft en ven som dig er et privilegium og du er den ven jeg har haft længst i mit liv.
Jeg vil ‘tage dig med mig’, med et smil på læben. Tak for tiden sammen, for venskabet, for dig.
Jeg lærte Magnus at kende til IMU i 2019. Det var vores fælles veninde, der præsenterede os for hinanden. Vi sad hele aftenen og snakkede sammen. Især Magnus snakkede. Han snakkede og snakkede og snakkede ;) Jeg synes det var så fantastisk at møde en, som havde så meget at fortælle, så mange ting på hjerte han gerne ville dele med andre. Man kunne snakke med ham om alt. Vi snakkede også om alt og det var virkelig rart at kunne det.
Vi begyndte, udover IMU, at spille computer sammen. Magnus kom oftere og oftere på besøg hjemme hos mig, og efterhånden fandt vi ud af, at vi faktisk havde rigtig mange ting til fælles. Det endte med at han på sin 18 års fødselsdag flyttede hjem til mig fra den ene dag til den anden. Ingen varsel. Nu skulle han bare bo sammen med mig.
Derfra begyndte vi at lave alting sammen. Vi spillede meget mere computer sammen. Vi begyndte at gå til spejder sammen. Vi gik til airsoft sammen hver søndag. Ja faktisk brugte vi så meget tid sammen, at det endte med at vi begyndte og tænke det samme og sige ting i kor. Det var utrolig sjovt, hver gang vi gjorde det, men samtidig også helt fantastisk, fordi det betød, at vi var blevet så tætte venner. Magnus har bragt så meget glæde ind i mit hjem. Han gjorde det til det bedste sted jeg kendte og der, hvor jeg havde allermest lyst til at være.
En ting jeg husker tydeligt er alle de gange Magnus lånte min bil, når han skulle på arbejde, i skole eller til tandlæge. Jeg bad ham nogle gange om at købe nogle øl med til mine kollegaer og jeg, når han kom og afleverede bilen. Hver gang endte det med at det var Magnus, der sad og drak en øl sammen med mine kollegaer, mens jeg arbejdede færdigt.
Jeg synes det er sjovt at tænke tilbage på, fordi det viser at Magnus skabte venskaber og glæde hvor end han var. Det bliver svært at skulle undvære ham i min hverdag. Mit hus og ikke mindst mit hjerte er tomt uden ham. Vi ses makker.