Søndag 22. september 2024

Kl. 14.47 løber Magnus frem på 5 m tårnet i Fredericia Svømmehal. Han skal lige have det sidste hop og det skal være helt perfekt. Han er den største vandhund og elsker at være i svømmehallen. Han er der med sin bedste ven og sin nye kæreste som han har gået og kysset med i skjul. Hun er der ikke til at se hans sidste hop, for hun er gået ind i omklædningsrummet. De skal op nu. Men Magnus skal mindst have fem hop mere fra tårnet. Nu er kun hans bedste ven og bofælle tilbage. "Kom bare. Der er ikke nogen". Magnus løber frem, men fortryder. Måske kommer han i tanke om, at han vil lave en bombe i stedet? Måske bliver han i tvivl om han hørte rigtigt. Var der virkeligt frit? Vi ved ikke hvad Magnus tænker, men vi ved, han er erfaren på tårnet og vi ved at han bremser, instinktivt kommer til at gribe ud efter rækværket og som en mekanisk selvfølge hives han ud over tårnets side og falder ned. Magnus besvimer med det samme. 

4 sekunder går der fra Magnus rammer skamlen til den første livredder er henne og røre ved ham. 8 sekunder senere kommer livredder 2, efter allerede at have hentet hjertestarteren og have fået alarmcentralen i røret. Magnus har ingen vejrtrækning. Trykket fra faldet har presset alt luft ud af ham og alt maveindhold er presset ud. Fordi han er besvimet, er det også suget ned gennem svælget og blokerer nu alle forgreningerne i lungerne. Hans hjerte stopper hutigt med at slå. Livredderne følger instruksen fra hjertestarteren og yder CPR i 8 minutter indtil Falck kommer. De overtager og bruger yderligere 8 minutter, før det lykkedes at få suget luftvejene frie og få pulsen tilbage. Magnus lever igen og bliver fløjet til OUH i sin første helikoptertur.

De 5 nærmeste mødes på sygehuset. Lillesøster, mor, far, kæresten og bofællen. Magnus ligger på ITA3 i kunstig koma. Den første scanning viser, at intet er brækket. Hverken ryg, eller nakke, ja ikke en gang et ribben er bøjet. Kun et blåt mærke på ballen og vigtigst af alt: Hans hjerne har ikke slået sig. Udsigterne er gode.

Vi finder trøst i de gode udsigter og de mange besøgende.

Mandag 23. september 2024

Mandag morgen starter med, at man gør Magnus klar til opvågning. Han får syet et lille sår i toppen af hovedet, bliver vasket og får suget lungerne igennem en ekstra gang. 

Opvågningsforsøget fejler og man laver en scanning af hjernen. Magnus ligger i, hvad der virker som et epileptisk anfald. Han bliver lagt tilbage i det kunstige koma og får epilepsimedicin, som han skal ligge med i 24 timer for at få ro på hjernen. Planen er, at man vil prøve at vække ham igen tirsdag morgen.

Det vi senere kom til at omtale som OUH-gruppen, består af Kristina, Karoline, Josva, Bjarke, Christine, Louise og Mona. Sammen med mor, far, lillesøster, kæreste og bofællen trådte de til og var på skift ved Magnus og familiens side gennem hele forløbet på OUH. Det var også takket være OUH-gruppen at Magnus aldrig var alene og altid havde en i hånden døgnet rundt..

Tirsdag 24. september 2024

Epilepsimedicinen har virket, men andet opvågningsforsøg fejler og der laves en ny hjernescanning. Signalerne fra hjernen er ikke i orden, faktisk slet ikke i orden. Om eftermiddagen, efter præcis 48 timer, laves der en blodprøve. Den måler et enzym som kun findes i hjernen og som kun kommer ud i blodet, i forbindelse med nedbrydning af hjernevæv. Der er lavet en masse studier på området og ud fra mængden af enzym i blodet (1-60) kan man sige noget omkring hjerneskade. Skalaen går kun til 100 da ingen nogensinde har overlevet med så store mængder af enzym, dvs. så store skader på hjernen. Magnus blodprøve viser langt over 300. Vi kan forvente, at Magnus i løbet af de næste par dage begynder at falde i hans værdier og vi skal forberede os på, at han til sidst højest sandsynligt vil dø af sine skader.

Det er ikke faldskader men manglen på ilt der er problemet. De 16 minutter han ikke fik luft viser sig at være fatale.

Nyhedskanalerne har løbende bragt historien og siden søndag har de sociale medier været rødglødende. Igennem vores egne kanaler til venner, familie og andre relationer opfordrer vi nu til at møde op inden for de næste to døgn. Han er i live og varm. Vi kan knuse og kysse ham og holde ham i hånden. Kom og tag afsked med Magnus.

Allerede sent eftermiddag og ud over aften kommer de første. Det er efterskolekammerater og nære relationer. Sygehuspersonalet forsætter med at passe godt på Magnus og vågevagten sikrer, at der altid er nogen som har Magnus i hånden.

Onsdag 25. september 2024

Magnus får rigtig mange gæster. Vi er nød til at etablere en filial nede i cafeen da både pårørenderummet og stuen, som Magnus ligger på, er fyldt op. Om eftermiddagen har vi indkaldt til salvning. Mange er mødt frem og mormor og morfar deltager via videolink. Det var en smuk og intens ceremoni. Tak Jonas. Den gennemgående bøn var, at Gud måtte rejse Magnus eller tage ham hjem. Vi får et hurtigt svar.

Tidligst efter 72 timer og oftest meget hurtigt herefter, tager man en MR scanning af hjernen. Hvis den er meget skadet, kan man se et tydeligt farveskifte. Denne scanning bliver Magnus kørt til sent om aftenen. Pga. af hans fine bøjle, er den ikke nøjagtig og han skal derfor have taget en ekstra scanning. Konklusionen på de to scanninger får vi først om morgenen, efter de har været analyseret, men da han kommer tilbage fra den anden scanningen, er der tydeligvis noget galt.  Der er store udsvingninger i Magnus' værdier og personalet prøver at give ham forskellig medicin for at stabilisere ham.

Lige over midnat begynder hans tal at falde til ro og jeg føler en stærk trang til at lægge min søn i seng. Sådan som jeg altid har gjort. Følelsen er at mit barn skal sove oven på en hård dag. Nu må det være nok. Jeg synger "Nu lukker sig mit øje" som jeg altid har gjort. Jeg synger foran de andre fra OUH gruppen og det er på den ene side lidt akavet, men samtidig også det eneste rigtige føler jeg. Nogle gange, når Magnus ikke falder i søvn med det samme, spørger han om jeg ikke nok ville synge en sang mere. Far, far vil du ikke nok synge Abba Father. Den er på engelsk og det syntes han var ret sejt. Jeg kan ligesom høre Magnus kalde. Jeg synger og lillesøster synger med. Det plejede hun at gøre. Imens vi synger kan vi se, at Magnus tal bliver helt rolige og stabile. Udsvingningerne er overstået. Gud har tager Magnus hjem. Vi holdt ham i hånden og sang imens. 

Torsdag 26. september 2024

Fra morgenstunden må vi ringe rundt og fortælle den tunge besked. Magnus er død i nat. Vi får analyseresultaterne fra de to scanninger. De er entydige og på baggrund af dem, blodprøven og nattens oplevelse, er man klar til at lave en test for hjernedød, så han også kan erklæres klinisk død.  

Magnus ønskede at være organdonor, så den test kan ikke gennemføres, idet man som det sidste skridt observerer om hjertet stopper efter respiratoren er slukket. Er hjertet stoppet kan man ikke donere. Vi er meget stolte af Magnuses beslutning. Tænk at han i så ung en alder har taget stilling til den slags. På den anden side ligner det bare ham at være sådan. Jeg er så utrolig stolt. Det går også op for os at ønsket om at donere er et fatalt ønske. Vi sidder her med en død dreng og kun derfor er det på tale. Det er utroligt hårdt. Min søn er væk. Sønderknust og stolt på samme tid.

I stedet for den almindelige test skal mani stedet bevise at hjernestammen er død. Det er simpelt men tager tid. Først fjerner man alt medicin der kan reducere reflekserne, venter en time og tester reflekserne grundigt. Testen tager en time at udføre. Så venter man 8 timer og gentager reflekstesten to gange mere med en times mellemrum af to forskellige lægehold. Til sidst scannes hjernestammen for blodgennemstrømning og er alle test negative, vil han blive erklæret klinisk død. Vi kan derfor hurtigt regne ud, at det bliver sen aften inden vi får svaret. En lang og underlig dag kun holdt oppe af stoltheden over hvad Magnus er i gang med at gøre.

Kristina, Karoline og lillesøster planlægger en farvelceremoni de kaldte Velsignelsen. Den skal afholdes imellem de to sidste reflekstests. De får fremstillet en collage over Magnuses liv hvor alle har bidraget. Til selve ceremonien var der pyntet op med blomster og lys. Vi delte gode minder om Magnus og sluttede af med at bede og synge velsignelsen. Vi havde alle brug for en form for afslutning og det skabte pigerne. Elegant og smukt. Tak piger. 

Magnus bliver erklæret klinisk død kl 23.13 og hans organer bliver udbudt. Hele eftermiddagen har forskellige hold undersøgt ham. Både lungerne, som har været uden ilt, og den lever som han næsten fik ødelagt, da han havde kræft, er helet op. Alle organer kan bruges og allerede lidt over midnat får vi melding om, at der er brug for hans hjælp. Der er mennesker der kan reddes. Allerede kl. 07.00 skal han køres til operation. Nu gælder det om at få noget søvn.

Fredag 27. september 2024

Lidt over 6 kommer vi på hospitalet igen. Det er svært at beskrive men han er jo stadig lige så varm og blød som han plejer. Det er vores sidste chance til at mærke ham. Kl. 7 melder lægerne deres ankomst. Vi lukker døren og er alene. Der er lys og blomster over det hele og alle bamser er placeret helt rigtigt. Vi spiller 'Nærmere Gud til dig' og der bliver grædt og krammet. Lægerne får adgang til stuen og de gør ham klar til transport. 10 minutter tager det og vi får spurgt hvor mange lægehold der venter? Hvor mange mennesker får Magnus lov til at rede? I løbet af natten har en hjertepatient og to nyrepatienter fået deres livs bedste nyhed og ligger nu klar til operation lige så snart Magnus er klar. Da lægerne er færdige, lukker vi døren igen. Spiller "Op al den ting som Gud har gjort". Græder og krammer vores varme dreng en sidste gang. Det er næsten ikke til at holde ud. Som kæmpe Starwarsfan ville det have glædet Magnus, at lillesøster spillede temasangen da portøren kørte ham til operation. Vi fylder gulvet i den tomme stue op med en stor buket blomster, lys og bamser.

7 timer senere kommer Magnus tilbage fra operation. Han er kold og trækker ikke længere vejret. Han døde allerede dagen før lige efter midnat og blev erklæret klinisk død ca. 23 timer senere samme dags aften. Men nu er også hans krop død. Vi har valgt, at køre ham på kapel med det samme. Udsyngning torsdag 6 dage senere og begravelse dagen efter på 7. dagen. Turen ned til kapellet er lang. Bamserne, som har fulgt ham hele ugen, deles ud til de nærmeste. Blomsterbuketterne placeres og vi tager en helt urimelig hård afsked. Vi får ikke vores søn og bror med hjem denne gang. Denne gang ender det ikke godt... Denne gang...